We use cookies to make this site as useful as possible. By continuing browsing we assume that you agree to accept cookies in accordance with our cookie policy. To find out more or to change your cookie settings at any time, see our cookie policy.


OK
Start
  • Frontpage
  • Kræsen
  • Syg
  • Hold øje med
  • Dyrlægebesøg
  • Ernæring
Søg...

Hold øje med adfærden

Hvis du holder øje med kattens spisevaner, kan det hjælpe dyrlægen med at finde ud af, om din kat er kræsen, eller om der er grund til bekymring.


Hvad skal jeg holde øje med?

Sørg for at vide, hvor meget katten sædvanligvis spiser i løbet af 24 timer. Det er en hjælp, hvis den daglige mængde mad jævnligt vejes, så du kan se, hvor meget katten rent faktisk spiser. Tal med dyrlægen om det til det årlige helbredstjek, så du kan være sikker på, at katten får den ernæring, den har brug for.

Hold også øje med, om dens drikkevaner ændrer sig væsentligt. Husk katte kan drikke vand forskellige steder i hjemmet (det kan være deres vandskål, et glas på natbordet eller direkte fra hanen).

Der kan også være andre tegn på, at katten kan være syg herunder:

  • Opkastning
  • Blod i urinen
  • Hoste
  • Diarré
  • Feber
  • Den bruger ikke kattebakken
  • Den tisser mere eller mindre
  • Den vokaliserer mere

Er en kat undervægtig, kan det medføre flere ændringer:

  • Dens pels kan se sølle ud (uordentlig og mat).
  • Den kan blive sløv.
  • Den har måske ikke lyst til at være så meget ude.

Hvordan kan jeg vurdere, hvordan katten har det rent fysisk?

Regelmæssige dyrlægebesøg kan være med til at holde øje med vægtændringer. Dyrlægen vil eventuelt se på både BCS (Body Condition Score) og MCS (Muscle Condition Score). BCS er kæledyrsudgaven af BMI for mennesker (Body Mass Index). Det er et mål for den ideelle kropsvægt. Nogle dyrlæger sammenholder BCS med MCS, så vurderingen bliver mere nøjagtig.

Det sker også ofte, at muskeltab først konstateres, når dyrlægen foretager en fysisk undersøgelse af katten. Overvægtige katte kan for eksempel have et muskeltab, der overses på grund af fedtvævet. Muskeltabet kan være stort hos katte, også selvom de er overvægtige. Sunde katte, der indtager færre kalorier, kan forbrænde fedt. På den anden side vil en syg kat snarere have en tendens til at bruge muskelmasse som den primære energikilde.

Det er vigtige at forsøge at sørge for, at katten holder den ideelle vægt. Er katten undervægtig kan det med tiden betyde, at den lever kortere. Hvis en kat er undervægtig, kan det gå ud over dens indre organer, og den vil være mere modtagelig over for infektioner.

Dyrlægen kan hjælpe med at finde frem til den ideelle vægt for din kat og udarbejde en plan, som kan hjælpe dig med at holde den.

Kan jeg gøre det hjemme?

At holde godt øje med katten derhjemme kan hjælpe dig med at finde ud af, hvornår den skal til dyrlægen. Men dyrlægen er bedst til at vurdere, hvordan dens krop og muskler har det. I tiden mellem dine dyrlægebesøg kan du lære, hvordan du selv kan beregne dens BCS, og tjekke katten en gang om måneden for at se, om der er ændringer.

  • For tynd: Lad dine fingre følge dine knoer, mens du knytter hånden. Hvis du nu forestiller dig, at dine knoer er kattens ribben, ville den være for tynd.
  • Normal krop: Vend din hånd om, hold håndfladen nedad, og lad en finger glide over dine knoer. Når kæledyrets ribben mærkes sådan her, er de, som de skal være.
  • For tyk: Vend håndfladen opad, og stræk fingrene med indersiden op mod loftet. Lad dine fingre glide hen over, hvor fingrene starter. Så er den for tyk.

Hvornår skal jeg tage til dyrlægen med min kat?

Hvis en voksen kat ikke har spist i mere end 24 timer – eller bare 12 timer for under 6 uger gamle killinger – er der grund til bekymring. Sker det, skal du straks få en tid hos dyrlægen.

Hvis du mener, at katten har tabt sig uden nogen bestemt årsag, bør du få katten tilset af en dyrlæge. Du har måske ikke lagt mærke til det, men katten spiser muligvis mindre, end den har gjort før. Du kan downloade adfærdslogbogen  tog notere dine iagttagelser. Det kan være en hjælp til at holde øje med kattens spisevaner og dens adfærd. Vær opmærksom på, at selv et lille vægttab kan være vigtigt og tegn på en kronisk sygdom.

Hvis du tror, din kat er kræsen, kan du også downloade adfærdslogbogen og notere dine iagttagelser. Det kan være en hjælp til at holde øje med kattens spisevaner og dens adfærd. Med logbogen kan du give dyrlægen vigtige oplysninger, hvis du har brug for at få katten undersøgt.

Hvilke oplysninger skal jeg give dyrlægen?

Du skal få en tid hos dyrlægen, hvis du tror, at din kat har tabt sig eller har mistet muskelmasse. (Download og udfyld dokumentet,) så du kan give dyrlægen vigtige oplysninger om kattens spisevaner og adfærd.


PREVIOUS
Syg

NEXT
Dyrlægebesøg

Hensigten med disse oplysninger er ikke, at de skal træde i stedet for en god snak med en dyrlæge. Tal med din dyrlæge, hvis du er bekymret over din kats adfærd eller dens helbred.

  • Ordliste
  • Dechra Pharmaceuticals PLC
  • Fortrolighedspolitik
  • Cookiepolitik
  • Betingelser for brug