We use cookies to make this site as useful as possible. By continuing browsing we assume that you agree to accept cookies in accordance with our cookie policy. To find out more or to change your cookie settings at any time, see our cookie policy.


OK
Start
  • Frontpage
  • Kræsen
  • Syg
  • Hold øje med
  • Dyrlægebesøg
  • Ernæring
Søg...

Tag til dyrlæge med katten

At finde den rigtige dyrlæge, vide, hvornår du skal til dyrlæge med katten, og hvordan du får den derhen, så det er så lidt stressende for den som muligt, kan være med til at sikre, at din kat er sund og rask.


Hvornår skal jeg tage til dyrlægen med min kat

Hvor ofte skal en kat så til dyrlæge? En af de bedste måder, hvorpå du kan sikre dig, at katten forbliver sund og rask, er med et årligt sundhedstjek. Årlige undersøgelser kan være med til at sikre, at der ikke opstår akutte problemer og det kan fastlægge din kats krop og muskelmasse til senere sammenligning hvis kattens krop ændrer sig.

I tiden mellem de årlige undersøgelser er det vigtigt, at du er opmærksom på kattens helbred, og at du lægger mærke til tegn på sygdom. Det er bekymrende, hvis en voksen kat ikke har spist i mere end 24 timer, eller hvis en killing på under 6 uger ikke har spist i 12 timer. Sker det, skal du straks få en tid hos dyrlægen.

Find en kattevenlig dyreklinik – en Cat Friendly Practice

Nogle dyrlæger har fundet ud af, hvordan de kan gøre deres klinik mere "kattevenlig". Der kan for eksempel være særskilte undersøgelsesrum for katte eller særlige venterum og indgange.

Eftersom dyrlægerne og deres medarbejdere udmærket godt ved, hvor vigtigt det er, at katte kommer til dyrlæge, har flere gjort sig store anstrengelser for at sikre, at de har gjort alt det, der overhovedet kan gøres for at gøre det nemmere for dig og din ven katten.

Du kan forvente følgende af en kattevenlig dyreklinik:
  • De forstår kattens helt særlige behov og adfærd.
  • De sørger for, at omgivelserne er kattevenlige, og at besøget hos dyrlægen er mere kattevenligt.
  • De forstår, hvordan man skal gå til katte og håndtere dem på en blid, indlevende og kærlig måde.
  • De er udstyret, så de kan diagnosticere og behandle kattepatienter rigtigt.
  • De overholder særlige standarder for klinikken og for, hvordan indlagte katte skal plejes.

Find en kattevenlig dyrlægepraksis – en Cat Friendly Practice – nær dig

Tips til at gøre turen derhen nemmere

Det kan være stressende at tage sin kat med til dyrlægen. Her er nogle tips til, hvordan turen bliver til en god oplevelse og mindre stressende for katten.
  • Vær rolig. Katten kan mærke, hvis du er bekymret eller frustreret, og det kan få den til at blive mere frygtsom og bange.
  • Gør transportkassen til et velkendt sted ved at lade den stå i et rum, hvor katten er meget.
  • Læg et blødt underlag, som den kender, i transportkassen.
  • Undlad at tvinge katten ind i transportkassen.
Hold øje med kattens adfærd, før I kommer til dyrlæge. (Download og udfyld dokumentet,) så du kan give dyrlægen vigtige oplysninger om kattens spisevaner og adfærd.

​


PREVIOUS
Hold øje med

NEXT
Ernæring

Hensigten med disse oplysninger er ikke, at de skal træde i stedet for en god snak med en dyrlæge. Tal med din dyrlæge, hvis du er bekymret over din kats adfærd eller dens helbred.

  • Ordliste
  • Dechra Pharmaceuticals PLC
  • Fortrolighedspolitik
  • Cookiepolitik
  • Betingelser for brug